Så fik jeg lavet min iGoogle. Jeg er en 23-ting-zapper, og det er jo ufint når det nu er en guidet tur gennem web 2.0 land vi er i færd med. Men jeg har haft det skægt med at oprette min Facebook profil i stedet, så det er lidt med pligtfølelse jeg er gået i gang med at tune min iGoogle. Jeg er jo helt og aldeles tilfreds med at bruge Google Classic.
Humøret blev ikke bedre da jeg så følgende tekst på Ekstra Bladets feed.
"RSS-feeds stilles til rådighed for enkeltpersoners private brug. Du er velkommen til at lade Ekstra Bladets RSS-feeds indgå i din egen private nyhedsoversigt på din pc, mobiltelefon eller lignende. Ekstra Bladet accepterer derimod ikke uden tilladelse, at RSS-feeds indgår i nyhedsoversigter, der er tilgængelige for andre, fx via internettet, eller på anden måde udnyttes kommercielt. Dette gælder, uanset om tjenesten stilles til rådighed gratis eller mod betaling. RSS-feeds må således heller ikke udnyttes på virksomheders hjemmesider, intranet, extranet, eller andet. "
De ansvarlige for netværket skal pludselig holde øje med hvad man bruger. Hvis man nu vil samle alle landets aviser i en tjeneste til brugerne, så bliver det ikke med Ekstra Bladet.
Nå iGoogle er sikkert gratis lidt endnu.
Hvis man har trang til at sætte verden i system, have en fast monitor på udvalgte begivenheder, så er iGoogle et glimrende valg. Jeg foretrækker nu den digitale uforudsigelighed, især fordi jeg ved at jeg ville bruge timer på at systematisere og rykke rundt på min lilleput iGoogle verden. I mit tidligere liv har jeg brugt timer på at lave fintunede web-sider tilpasset lige til mine behov, blot for at opdage at det fine system, nok passede til den verden jeg udviklede dem i, men få måneder senere var jeg i færd med at udforske nye verdener, der ikke passede til systemet.
Før WWW, ( altså før 2004), gemte jeg artikler i databaser som jeg selv havde konstrueret i DbaseIII+. Klippede møjsommeligt artiker ud fra Computerworld, lavede sindrige søgestrenge, indtil jeg opdagede at jeg ikke havde behov for den viden jeg gemte.
Før Computeren var jeg aktivist på ugeavisen København, hvor jeg opbyggede deres avis-arkiv. Sorteret efter emner, baseret på Habermas teorier om den borgerlige offentlighed, lagt i kuverter, med datostempel og hele pivetøjet. Først brændte hele redaktionen, så gik avisen ind.
Det er fint at sætte verden i system, hvis man har behov for det. Jeg foretrækker efter disse forgæves forsøg at lade verden være verden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg synes det er en munter tanke at have en destrukturalistisk aktivist som it-ansvarlig. Men ellers har du naturligvis ret, Henrik. Systematik er vist ikke en af mine kerneydelser, så hvis jeg i disse dage springer ud som betegnelsen 23ting-aktivist, skyldes det ikke noget altfortærende behov for at revolutionere mine kollegers it-kompetencer.
23ting er et langsomt (?) fremadskridende køretøj, som man kan oppe af og på alt efter tid, lyst og lejlighed.
Ingen tager alle ture, nogen bliver køresyge undervejs, andre bliver opløftet af den pludseligt følelse af tempo og retning - men alle sidder forhåbentligt tilbage med en oplevelse af at have flyttet sig.
Send en kommentar