Så fik jeg lavet min iGoogle. Jeg er en 23-ting-zapper, og det er jo ufint når det nu er en guidet tur gennem web 2.0 land vi er i færd med. Men jeg har haft det skægt med at oprette min Facebook profil i stedet, så det er lidt med pligtfølelse jeg er gået i gang med at tune min iGoogle. Jeg er jo helt og aldeles tilfreds med at bruge Google Classic.
Humøret blev ikke bedre da jeg så følgende tekst på Ekstra Bladets feed.
"RSS-feeds stilles til rådighed for enkeltpersoners private brug. Du er velkommen til at lade Ekstra Bladets RSS-feeds indgå i din egen private nyhedsoversigt på din pc, mobiltelefon eller lignende. Ekstra Bladet accepterer derimod ikke uden tilladelse, at RSS-feeds indgår i nyhedsoversigter, der er tilgængelige for andre, fx via internettet, eller på anden måde udnyttes kommercielt. Dette gælder, uanset om tjenesten stilles til rådighed gratis eller mod betaling. RSS-feeds må således heller ikke udnyttes på virksomheders hjemmesider, intranet, extranet, eller andet. "
De ansvarlige for netværket skal pludselig holde øje med hvad man bruger. Hvis man nu vil samle alle landets aviser i en tjeneste til brugerne, så bliver det ikke med Ekstra Bladet.
Nå iGoogle er sikkert gratis lidt endnu.
Hvis man har trang til at sætte verden i system, have en fast monitor på udvalgte begivenheder, så er iGoogle et glimrende valg. Jeg foretrækker nu den digitale uforudsigelighed, især fordi jeg ved at jeg ville bruge timer på at systematisere og rykke rundt på min lilleput iGoogle verden. I mit tidligere liv har jeg brugt timer på at lave fintunede web-sider tilpasset lige til mine behov, blot for at opdage at det fine system, nok passede til den verden jeg udviklede dem i, men få måneder senere var jeg i færd med at udforske nye verdener, der ikke passede til systemet.
Før WWW, ( altså før 2004), gemte jeg artikler i databaser som jeg selv havde konstrueret i DbaseIII+. Klippede møjsommeligt artiker ud fra Computerworld, lavede sindrige søgestrenge, indtil jeg opdagede at jeg ikke havde behov for den viden jeg gemte.
Før Computeren var jeg aktivist på ugeavisen København, hvor jeg opbyggede deres avis-arkiv. Sorteret efter emner, baseret på Habermas teorier om den borgerlige offentlighed, lagt i kuverter, med datostempel og hele pivetøjet. Først brændte hele redaktionen, så gik avisen ind.
Det er fint at sætte verden i system, hvis man har behov for det. Jeg foretrækker efter disse forgæves forsøg at lade verden være verden.
mandag den 26. november 2007
onsdag den 21. november 2007
År 1 Uge 3 dag 3
Nå det var Google Reader. Klik på og sæt ind - ja den er god med Jer. "Ik å en ski" skete der. Næ højreklik og kopier Url'en så kommer der data ind i spandevis.
Nu bliver jeg nok nødt til at tilstå noget meget privat: Jeg elsker min Google Classic. Jeg kan godt se det nyttige i at bruge Google Reader, men det forudsætter at man er "samler". "Samler" på frimærker, eller obskure franske tidsskrifter fra 30'erne. At man gerne vil overvåge et område - "Issue Scanning som vi kaldte det på OBU". Men jeg bruger sjældent mine oplysninger mere end en gang. Det er enkelt-sager og hvis jeg skulle overvåge det vidensområde jeg agerer i, ville Google Reader få samme karakter som det rod der ligger på mit skrivebord. Altså jeg ved det er der og jeg skal nok finde det papir når det er nødvendigt. Jeg har ikke brug for at blive opdateret via nyhedstjenester eller ved at sætte feeds på de hotte emner. Hver evig eneste dag står jeg over for nye problemer der skal løses individuelt, informationer der skal samles specielt til at løse lige denne opgave. Her finder jeg de oplysninger jeg skal bruge. Hvis jeg nu havde sat dem ind på min Google Reader videnskonto, ville informationerne komme ind på tidspunkter og i mængder hvor jeg ikke har brug for dem, genere mit overblik, og i sidste ende stjæle af min tid, eller sætte mig på opgaver som jeg slet ikke burde begynde på før jeg har afsluttet den opgave jeg er i færd med at løse.
Jeg kan godt se at det er smart for folk der arbejder med specielle emner, f.eks. lovgivning om et emne, eller specialister der forsker i en særlig sygdom. Bibliotekarer med et særligt emnefelt.
Men hvis jeg leder efter et svar på hvorfor man får en fejl i Windows når man lukker et bestemt program op og får en fejlkode. Så kunne jeg selvfølgelig godt lede efter en tjeneste der forsyner mig med fejlkoder på min Google Reader. Men hvad skal jeg bruge dem til. Jeg har brug for en kode en gang for at løse et problem. Så er det bedre at søge specifikt i Google.
Men nu har jeg også en Reader og skulle jeg en dag finde et emne der egner sig så vil det naturligvis indgå. Indtil da nøjes jeg med de rss-feeds der ligger i min browser. Lige ved siden af min kære Classic Google.
Nu bliver jeg nok nødt til at tilstå noget meget privat: Jeg elsker min Google Classic. Jeg kan godt se det nyttige i at bruge Google Reader, men det forudsætter at man er "samler". "Samler" på frimærker, eller obskure franske tidsskrifter fra 30'erne. At man gerne vil overvåge et område - "Issue Scanning som vi kaldte det på OBU". Men jeg bruger sjældent mine oplysninger mere end en gang. Det er enkelt-sager og hvis jeg skulle overvåge det vidensområde jeg agerer i, ville Google Reader få samme karakter som det rod der ligger på mit skrivebord. Altså jeg ved det er der og jeg skal nok finde det papir når det er nødvendigt. Jeg har ikke brug for at blive opdateret via nyhedstjenester eller ved at sætte feeds på de hotte emner. Hver evig eneste dag står jeg over for nye problemer der skal løses individuelt, informationer der skal samles specielt til at løse lige denne opgave. Her finder jeg de oplysninger jeg skal bruge. Hvis jeg nu havde sat dem ind på min Google Reader videnskonto, ville informationerne komme ind på tidspunkter og i mængder hvor jeg ikke har brug for dem, genere mit overblik, og i sidste ende stjæle af min tid, eller sætte mig på opgaver som jeg slet ikke burde begynde på før jeg har afsluttet den opgave jeg er i færd med at løse.
Jeg kan godt se at det er smart for folk der arbejder med specielle emner, f.eks. lovgivning om et emne, eller specialister der forsker i en særlig sygdom. Bibliotekarer med et særligt emnefelt.
Men hvis jeg leder efter et svar på hvorfor man får en fejl i Windows når man lukker et bestemt program op og får en fejlkode. Så kunne jeg selvfølgelig godt lede efter en tjeneste der forsyner mig med fejlkoder på min Google Reader. Men hvad skal jeg bruge dem til. Jeg har brug for en kode en gang for at løse et problem. Så er det bedre at søge specifikt i Google.
Men nu har jeg også en Reader og skulle jeg en dag finde et emne der egner sig så vil det naturligvis indgå. Indtil da nøjes jeg med de rss-feeds der ligger i min browser. Lige ved siden af min kære Classic Google.
mandag den 5. november 2007
Dag 1 uge 1 år 1 med 23 ting
Min første blog i mit nye liv med 23 ting skal handle om ingenting. Retten til at udgive og udsende budskaber må naturligvis også omhandle retten til ikke at have et budskab. Det er mandag, jeg har lige haft en dejlig søndagsvagt i musikafdelingen, det vrimlede med mennesker, og i børnebiblioteket lige ved siden af myldrede det med børn og deres forældre. Der blev spillet, leget støjet, spist madpakker og lånt stribevis af bøger.
Det var i det hele taget en god søndag, metroen kørte planmæssigt og solen skinnede også da jeg kørte hjem igen.
Der var også lidt tid til at rydde lidt op i mail-bunken så her mandag morgen er det mindre koncentreret end det plejer at være. Solen skinner stadig og min første blog med 23 ting er ved at blive udgivet.
Det var i det hele taget en god søndag, metroen kørte planmæssigt og solen skinnede også da jeg kørte hjem igen.
Der var også lidt tid til at rydde lidt op i mail-bunken så her mandag morgen er det mindre koncentreret end det plejer at være. Solen skinner stadig og min første blog med 23 ting er ved at blive udgivet.
Abonner på:
Opslag (Atom)
