Second life contra real life

Jeg er bruger af Second Life. Oprindeligt fordi jeg syntes det kunne være spændende at finde ud af om bibliotekerne havde en rolle i Second Life.
I Second Life har man ikke mange andre egenskaber end dem man har i det virkelige liv. Man kan ikke som i "World of Warcraft" tilegne sig egenskaber og stige i level. I Second Life er man den man er og det man nu engang kan.
Det første jeg opdagede var at de fleste ting kostede penge. I Second Life er valutaen Linden Dollars og de har en kurs på ca. 4 US dollars for 1000 Linden Dollars.
Der er to måder at få penge på i Second Life. Enten ved at arbejde eller ved at bruge sit Visa-kort og indbetale et beløb.
I starten tjente jeg penge ved at danse i dansehaller og når jeg havde tjent nok brugte jeg dem på spilleautomater.
På et tidspunkt vandt jeg 500 Linden Dollars og så var det at alting pludselig forandrede sig. Jagten på penge forsvandt til fordel for lysten til at forbruge. 500 Linden Dollars er meget hvis man spiller en dollar ad gangen i spilleautomater.
På et tidspunkt begyndte jeg også at spekulere over hvad min Avatar lavede når jeg loggede ud af Second Life. Sagen er naturligvis at figuren forsvinder fra Second Life, men jeg lagde mærke til at jeg havde det bedst ved at min Avatar sad godt eller lå i en seng i et sengeudsalg inden jeg loggede af.
Hermed opstod tanken om at min Avatar skulle have et sted at bo, og ved hjælp af min veninde Jessie som jeg tilfældigt mødte i Second Life, fandt jeg en billig lejlighed til 15o Linden Dollars om ugen. Møbler havde jeg allerede for dem kan man få gratis mange steder i Second Life.
Hurtigt opdagede jeg at mine naboer havde bedre møbler end jeg, og efter kort tid blev jeg træt af mit billige hus.
MIt forbrug var steget og det blev sværere at danse mig til alle de penge jeg skulle bruge til nye møbler og en anden lejlighed. Det blev heller ikke bedre af at der kom ca. en million nye brugere på hver måned som også skulle tjene penge. På et tidspunkt satte jeg Visa-kortets nummer ind på min brugerkonto og snart var jeg en forbruger i Second Life.
P.t. ejer jeg min egen lille 520 m2 grund med et lille hus og har det yndigste lille kinesiske soveværelse.
Mit liv som forbruger er nu flyttet fra Real Life til Second Life. Men her er alting også billigere og udsigten er også flot.
Nu da alle mine behov for tryghed er opfyldt har der sneget sig en lille kedsomhed ind i min tilværelse. Som betalende medlem får jeg et stipendie på 300 Linden Dollars om ugen og det dækker mine behov for at spille på casino.
Mine behov for kulturelle oplevelser er til gengæld steget. Jeg kunne godt tænke mig en god bog at læse i mens jeg sidder i min stribede sofa i mit lille hjem. Det er ikke meget jeg når at læse i Real Life, så det er lidt sjovt at behovet for fysiske bøger først opstår når jeg begynder at leve mit liv digitalt.